Floder og søer

FLODER OG SØER

Vand former vores landskaber i form af søer, floder og flere slags vådområder, som hver udgør habitater for mange unikke plante- og dyrearter. Det strømmende vand i floderne og det stillestående vand i søerne er for eksempel hjemsted for forskellige slags typiske arter, der er tilpasset til disse forhold.

Ferskvandsøkosystemer – i modsætning til saltvandspåvirkede hav- og kystøkosystemer – spiller en stor rolle i vores dagligdag: De er en kilde til drikkevand, mad og transport, de modererer oversvømmelser og tørke, de understøtter landbrug og renser vand, og de udgør et vigtigt miljø i forbindelse med uddannelse og fritidsaktiviteter.

Men floder og søer er truede af en række påvirkninger, herunder forurening og konstruktion af reservoirer og dæmninger. Især dæmninger forhindrer fisks bevægelser og ændrer mange flodlevende arters habitat.

Mange ferskvandshabitater og deres arter er beskyttet af EU’s naturdirektiver, som fastlægger juridiske rammer, der er implementeret i den nationale lovgivning i alle 27 medlemslande i Den Europæiske Union.

FLODER OG SØER

Vand former vores landskaber i form af søer, floder og flere slags vådområder, som hver udgør habitater for mange unikke plante- og dyrearter. Det strømmende vand i floderne og det stillestående vand i søerne er for eksempel hjemsted for forskellige slags typiske arter, der er tilpasset til disse forhold.

Ferskvandsøkosystemer – i modsætning til saltvandspåvirkede hav- og kystøkosystemer – spiller en stor rolle i vores dagligdag: De er en kilde til drikkevand, mad og transport, de modererer oversvømmelser og tørke, de understøtter landbrug og renser vand, og de udgør et vigtigt miljø i forbindelse med uddannelse og fritidsaktiviteter.

Men floder og søer er truede af en række påvirkninger, herunder forurening og konstruktion af reservoirer og dæmninger. Især dæmninger forhindrer fisks bevægelser og ændrer mange flodlevende arters habitat.

Mange ferskvandshabitater og deres arter er beskyttet af EU’s naturdirektiver, som fastlægger juridiske rammer, der er implementeret i den nationale lovgivning i alle 27 medlemslande i Den Europæiske Union.

FERSKVANDSHABITATER

Ferskvandshabitaterne i Europa varierer meget i henhold til klima og geologi. Permanente vandløb, der eksisterer hele året rundt, findes hovedsageligt i de nordlige og atlantiske dele af Europa, hvorimod midlertidige vandløb, der kun eksisterer på bestemte tidspunkter på året, er mere typiske for Middelhavsområdets klima. I alt er 20 forskellige slags ferskvandshabitater beskyttet i EU.

Floder

Floder omfatter en stor mangfoldighed af habitattyper, hvoraf 10 er beskyttet i EU. Beskyttede flodhabitater omfatter forskellige typer fra boreale (nordlige) koldtvandsfloder og alpine floder i bjergene til floder med megen grus på bunden og vandløb med vegetation under vandet eller flydende vegetation.

Ripariske skove er skove, der vokser langs floder. I Europa kan sådanne skove bestå af forskellige træ- og buskarter, såsom pil, el, elm, aske og tamarisk afhængigt af området, samt oleander og krat. Disse skove leverer værdifuld føde, ly og migrationskorridorer for både vandlevende og landlevende arter.

level_2_slide_1

FERSKVANDSHABITATER

Ferskvandshabitaterne i Europa varierer meget i henhold til klima og geologi. Permanente vandløb, der eksisterer hele året rundt, findes hovedsageligt i de nordlige og atlantiske dele af Europa, hvorimod midlertidige vandløb, der kun eksisterer på bestemte tidspunkter på året, er mere typiske for Middelhavsområdets klima. I alt er 20 forskellige slags ferskvandshabitater beskyttet i EU.

Floder

Floder omfatter en stor mangfoldighed af habitattyper, hvoraf 10 er beskyttet i EU. Beskyttede flodhabitater omfatter forskellige typer fra boreale (nordlige) koldtvandsfloder og alpine floder i bjergene til floder med megen grus på bunden og vandløb med vegetation under vandet eller flydende vegetation.

Ripariske skove er skove, der vokser langs floder. I Europa kan sådanne skove bestå af forskellige træ- og buskarter, såsom pil, el, elm, aske og tamarisk afhængigt af området, samt oleander og krat. Disse skove leverer værdifuld føde, ly og migrationskorridorer for både vandlevende og landlevende arter.

level_2_slide_1

level_3_slide_1

SØER, LAGUNER OG DAMME

Søer, laguner og damme er habitater med stillestående vand, som er hjemsted for, og anvendes af, mange forskellige landlevende og vandlevende arter. 10 typer søer og damme er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. De omfatter forskellige typer lige fra store, dybe søer til laguner med lavt vand og midlertidige damme.

Søer, laguner og damme er normalt vært for en lokal og unik biodiversitet og hjemsted for mange forskellige plante- og dyrearter, som har tilpasset sig til det stillestående vand, herunder damgræs, andemad, stenurt, guldsmede, vandnymfer, havkat (for eksempel Silurus aristotelis) og den europæiske sumpskildpadde (Emys orbiculatis). De er også ynglehabitater for padder såsom gulbuget klokkefrø (Bombina variegata) og stor vandsalamander (Triturus cristatus). Søer og damme er også vigtige habitater for fugle, især til mellemlanding og som hvilesteder på deres trækruter.

level_3_slide_1

SØER, LAGUNER OG DAMME

Søer, laguner og damme er habitater med stillestående vand, som er hjemsted for, og anvendes af, mange forskellige landlevende og vandlevende arter. 10 typer søer og damme er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. De omfatter forskellige typer lige fra store, dybe søer til laguner med lavt vand og midlertidige damme.

Søer, laguner og damme er normalt vært for en lokal og unik biodiversitet og hjemsted for mange forskellige plante- og dyrearter, som har tilpasset sig til det stillestående vand, herunder damgræs, andemad, stenurt, guldsmede, vandnymfer, havkat (for eksempel Silurus aristotelis) og den europæiske sumpskildpadde (Emys orbiculatis). De er også ynglehabitater for padder såsom gulbuget klokkefrø (Bombina variegata) og stor vandsalamander (Triturus cristatus). Søer og damme er også vigtige habitater for fugle, især til mellemlanding og som hvilesteder på deres trækruter.

FERSKVANDSDYRELIV

Europas indre vandveje er ikke kun hjemsted for hundredvis af vandplante- og fiskearter, de er også hjemsted for forskellige hvirvelløse dyr, padder, pattedyr og fugle, der er afhængige af disse vandveje i deres livscyklus. Vandets indhold af næringsstoffer og mineraler er en vigtig faktor i forbindelse med bestemmelsen af hvilke arter, der lever eller opholder sig i disse ferskvandshabitater.

Vandfugle, herunder ænder, gæs, svaner, hejrer, flamingoer og traner, er afhængige af ferskvandsområder til føde, ynglen og hvile. Mange vandfugle i Europa er trækfugle, såsom purpurhejren (Ardea purpurea), som yngler i Central- og Sydeuropa, men overvintrer i det tropiske Afrika.

Cariberflamingoen (Phoenicopterus ruber) yngler også i EU. Omkring 60 procent af bestanden findes i vådområdet ved kysten i Middelhavsregionen, med vigtige yngelkolonier findes i Camargue i Frankrig og i Sydspanien. Cariberflamingoen bevæger sig mellem vådområder i Sydeuropa og Nordafrika, sidstnævnte er et vigtigt vinterhabitat og et opvækstområde til umodne flamingoer fra Europa.

FERSKVANDSDYRELIV

Europas indre vandveje er ikke kun hjemsted for hundredvis af vandplante- og fiskearter, de er også hjemsted for forskellige hvirvelløse dyr, padder, pattedyr og fugle, der er afhængige af disse vandveje i deres livscyklus. Vandets indhold af næringsstoffer og mineraler er en vigtig faktor i forbindelse med bestemmelsen af hvilke arter, der lever eller opholder sig i disse ferskvandshabitater.

Vandfugle, herunder ænder, gæs, svaner, hejrer, flamingoer og traner, er afhængige af ferskvandsområder til føde, ynglen og hvile. Mange vandfugle i Europa er trækfugle, såsom purpurhejren (Ardea purpurea), som yngler i Central- og Sydeuropa, men overvintrer i det tropiske Afrika.

Cariberflamingoen (Phoenicopterus ruber) yngler også i EU. Omkring 60 procent af bestanden findes i vådområdet ved kysten i Middelhavsregionen, med vigtige yngelkolonier findes i Camargue i Frankrig og i Sydspanien. Cariberflamingoen bevæger sig mellem vådområder i Sydeuropa og Nordafrika, sidstnævnte er et vigtigt vinterhabitat og et opvækstområde til umodne flamingoer fra Europa.

VANDLEVENDE PATTEDYR

Europas floder og søer er også hjemsted for forskellige pattedyr, såsom den kendetegnende eurasiske odder (Lutra lutra), den europæiske bæver (Castor fiber) og den europæiske mink (Mustela lutreola).

Den vestlige bestand af den europæiske mink er faldet drastisk siden midten af det 19^. århundrede. Arterne er endda uddøet i nogle dele af Centraleuropa på grund af ændringer eller tab af deres flodhabitater, og også på grund af konkurrence fra minken.

Et andet sjældent vandlevende pattedyr, den pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus), findes kun i Sydeuropa (Frankrig, Spanien og Portugal). Desmanen foretrækker hurtigstrømmende bjergvandløb, med den findes også ind i mellem i langsomme vandløb såsom kanaler, søer og marsker. Desværre er bestanden af desmanen faldet, og den er endda forsvundet fra nogle områder.

level_5_slide_1

VANDLEVENDE PATTEDYR

Europas floder og søer er også hjemsted for forskellige pattedyr, såsom den kendetegnende eurasiske odder (Lutra lutra), den europæiske bæver (Castor fiber) og den europæiske mink (Mustela lutreola).

Den vestlige bestand af den europæiske mink er faldet drastisk siden midten af det 19^. århundrede. Arterne er endda uddøet i nogle dele af Centraleuropa på grund af ændringer eller tab af deres flodhabitater, og også på grund af konkurrence fra minken.

Et andet sjældent vandlevende pattedyr, den pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus), findes kun i Sydeuropa (Frankrig, Spanien og Portugal). Desmanen foretrækker hurtigstrømmende bjergvandløb, med den findes også ind i mellem i langsomme vandløb såsom kanaler, søer og marsker. Desværre er bestanden af desmanen faldet, og den er endda forsvundet fra nogle områder.

level_5_slide_1

level_6_slide_1

EUROPÆISKE FERSKVANDSFISK

Europæiske floder er hjemsted for mere end 70 fiskearter, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Nogle af dem er endemiske (findes kun i bestemte europæiske floder) såsom zingel asper eller rhone streber (zingel asper) og rumænsk ulkeaborre eller strålefisk (Romanichthys valsanicola), som kun findes i Arges-bassinet i Rumænien.

Nogle fisk svømmer over store afstande. Laks er for eksempel kendte for deres lange migrationer opstrøms fra havet til ferskvandsfloder, hvor de yngler. Den truede donaulaks (Hucho hucho) og atlanterhavslaksen (Salmo salar) beskyttes begge af habitatdirektivet.

level_6_slide_1

EUROPÆISKE FERSKVANDSFISK

Europæiske floder er hjemsted for mere end 70 fiskearter, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Nogle af dem er endemiske (findes kun i bestemte europæiske floder) såsom zingel asper eller rhone streber (zingel asper) og rumænsk ulkeaborre eller strålefisk (Romanichthys valsanicola), som kun findes i Arges-bassinet i Rumænien.

Nogle fisk svømmer over store afstande. Laks er for eksempel kendte for deres lange migrationer opstrøms fra havet til ferskvandsfloder, hvor de yngler. Den truede donaulaks (Hucho hucho) og atlanterhavslaksen (Salmo salar) beskyttes begge af habitatdirektivet.

HVAD GØR EU FOR AT BESKYTTE VORES FLODER OG SØER?

Udover EU’s naturdirektiver, som beskytter truede ferskvandsarter og -habitater, fokuserer EU’s vandrammedirektiv (VRD) – som blev vedtaget i år 2000 – på at forbedre statussen af alt overfladevand og grundvand i hele EU.

EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 har for nyligt sat et mål om at genoprette mindst 25.000 kilometer af floderne i EU til en fritstrømmende tilstand inden 2030.

Det europæiske vandinformationssystem (WISE Freshwater) leverer information og data om tilstanden af Europas floder, søer, grundvand, om presset på dem og de foranstaltninger og handlinger, der iværksættes for at beskytte vandmiljøet.

The Biodiversity information system for Europe is a partnership between
the European Commission and the European Environment Agency.

Other European Information Systems