Natura 2000

BESKYTTELSE AF EUROPAS NATUR I FÆLLESSKAB

Siden 1960’erne blev det tydeligt, at Europas natur var forringet: Arter, der plejede at være almindelige og vidt udbredte, forsvandt, og mange naturlige områder blev nedbrudt eller gik tabt. Øget urbanisering og økonomisk udvikling i kombination med tilknyttede ændringer i arealanvendelsen, forurening og konstruktion af infrastruktur, er årsagen til disse ødelæggene påvirkninger på naturen.

For lidt over 40 år siden begyndte de europæiske lande at arbejde sammen om at beskytte naturen og at bevare vores naturarv på grund af borgerens stigende bekymring. Dette foretagende krævede beslutsom handling, styret af klare regler, som alle ville overholde. Som følge heraf indførte Den Europæiske Union (EU) særlig lovgivning for at sikre bevarelsen af alle fuglearter og de fleste truede dyr, planter og habitater, hvoraf mange kun er hjemmehørende i Europa og ikke findes andre steder i verden.

HVORDAN EU BESKYTTER NATUREN

De primære søjler i EU’s naturbeskyttelseslovgivning, som alle EU-medlemslande har implementeret i deres nationale lovgivning, er to EU-love kaldet Fugledirektivet (1979) og Habitatdirektivet (1992), som til sammen kaldes EU’s naturdirektiver.

Begge direktiver har en lignende og komplementær tilgang. De beskytter:

1. Naturområder der er hjemsted for vilde arter og habitater. Områderne, der skal beskyttes, identificeres i henhold til aftalte videnskabelige kriterier. De kaldes Natura 2000-områder, og udgør til sammen det største netværk af beskyttede områder i verden.

2. Specifikke arter både i og uden for Natura 2000-områder.

UDFORSK NATURA 2000-OMRÅDER OVERALT I EU’S À NATURA 2000 NETWORK VIEWER

MERE INFORMATION KAN FINDES I RAPPORTEN OM EU’S FUGLE- OG HABITATDIREKTIVER

HVORDAN EU BESKYTTER NATUREN

Begge direktiver har en lignende og komplementær tilgang. De beskytter:

2. Specifikke arter både i og uden for Natura 2000-områder.

UDFORSK NATURA 2000-OMRÅDER OVERALT I EU’S À NATURA 2000 NETWORK VIEWER

MERE INFORMATION KAN FINDES I RAPPORTEN OM EU’S FUGLE- OG HABITATDIREKTIVER

BESKYTTELSE AF VORES NATUROMRÅDER: NATURA 2000-NETVÆRKET

Natura 2000-netværket er det største netværk af beskyttede områder i hele verden. Det omfatter omkring 27.000 områder i 27 EU-medlemslande, og det dækker i øjeblikket mere end 18 procent af EU's landareal og omkring 9 procent af dets havareal. Netværket beskytter ca. 1500 typiske, sjældne eller truede dyre- og plantearter i EU.

Det største Natura 2000-område er Mers Celtiques-havområdet ved Frankrigs Atlanterhavskyst, og Grotta della Lovara – som beskytter et antal truede flagermus i de italienske alper – er et af de mindste områder. Blandt de mest sjældne habitater og arter, som netværket beskytter, er tufavandfaldene i de karstiske floder i de Dinariske Alper, hulepadden (Proteus anguinus) og kravetrappen (Chlamydotis undulata), der kun findes på De Kanariske Øer.

Udforsk Natura 2000-områder overalt i EU’s 🠦 Natura 2000 Network Viewer

Få mere at vide i Natura 2000-barometeret, ofte stillede spørgsmål om Natura 2000 og flere Natura 2000-data og -kort.

BESKYTTELSE AF VORES NATUROMRÅDER: NATURA 2000-NETVÆRKET

Udforsk Natura 2000-områder overalt i EU’s 🠦 Natura 2000 Network Viewer

Få mere at vide i Natura 2000-barometeret, ofte stillede spørgsmål om Natura 2000 og flere Natura 2000-data og -kort.

BEVARELSE AF DYRELIV ANDRE STEDER END I DE BESKYTTEDE OMRÅDER

EU's naturdirektiver fastlægger også strenge regler for at beskytte arter uden for Natura 2000-områderne. De kræver for eksempel, at der træffes foranstaltninger, som forebygger forstyrrelse af redebyggende fugle i forbindelse med skovbrugsaktiviteter, eller som forebygger utilsigtet fangst af beskyttede fiskearter i forbindelse med kommercielt fiskeri.

Direktiverne forbyder også plukning, indsamling, afskæring, oprykning eller ødelæggelse af beskyttede planter i naturen uden for Natura 2000-områderne. Opbevaring, transport og salg af dyr og planter fra naturen er også forbudt.

Se listen over arter, der er beskyttet af habitatdirektivet, og vilde fugle, der er beskyttet af fugledirektivet.

BEVARELSE AF DYRELIV ANDRE STEDER END I DE BESKYTTEDE OMRÅDER

Se listen over arter, der er beskyttet af habitatdirektivet, og vilde fugle, der er beskyttet af fugledirektivet.

HVORDAN KENDER VI TILSTANDEN AF EU’S NATUR?

Hvert EU-land indsamler regelmæssigt information om sine beskyttede arter og habitater for at overvåge deres tilstand. Det er vigtigt med henblik på at forstå, hvordan en art eller et habitat har det, hvilke problemer det står overfor, og hvordan de bedst mulige bevarelsesforanstaltninger bør se ud. Det danner også grundlag for at analysere tendenser i statussen af beskyttede arter og habitater i hele EU.

Hvert sjette år indberetter EU-medlemslandene denne information til Det Europæiske Miljøagentur (EEA). EEA integrerer informationen i sin database (for eksempel det Europæiske naturinformationssystem (EUNIS)) og udgiver “State of nature in EU” som en teknisk EEA-rapport, ledsaget af Europa-Kommissionens politikrapport. Den seneste rapport blev offentliggjort i 2020 og afslørede, at størstedelen af arterne (63 procent) og habitaterne (81 procent), som er beskyttet af habitatdirektivet, ikke har en god bevaringsstatus.

HVORDAN KENDER VI TILSTANDEN AF EU’S NATUR?

GØR STATUS – SUCCES OG FORBLIVENDE UDFORDRINGER

Den koordinerede indsatser for at bevare Europas naturarv har frembragt resultater:

Det beskyttede og fredede område i EU er blevet mere end tre gange så stort i de sidste 30 år.
Tilstanden af mere end halvdelen affuglearterne i EU er nu i stabil takket være beskyttelse og målrettede bevarende handlinger, og på trods af betydelig økonomisk vækst i de sidste 40 år.
Nogle truede arter kommer tilbage fra at være på nippet til at uddø, herunder den iberiske los og lammegribben.
Landforvaltningspraksis, der gavner både natur og mennesker, bliver mere og mere almindelig.
Kendskabet til vores europæiske biodiversitet er blevet mere udbred og har ført til bedre og mere effektive bevarende handlinger.
EU har investeret flere milliarder euro i naturbevarelse, for eksempel igennem LIFE-finansieringsprogrammet, og det har ført til nogle af de største globale succeshistorier med henblik på bevarelse.

På trods af denne fremgang er der mange udfordringer forude. For at sikre at både mennesker og natur kan trives, er vi nødt til at tage hånd om de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og ændre den måde, vi producerer, forbruger og handler varer på, så vi fremmer naturen frem for at ødelægge den. Den europæiske grønne pagt og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 er vigtige skridt i den retning.

GØR STATUS – SUCCES OG FORBLIVENDE UDFORDRINGER

Den koordinerede indsatser for at bevare Europas naturarv har frembragt resultater:

Det beskyttede og fredede område i EU er blevet mere end tre gange så stort i de sidste 30 år.
Tilstanden af mere end halvdelen affuglearterne i EU er nu i stabil takket være beskyttelse og målrettede bevarende handlinger, og på trods af betydelig økonomisk vækst i de sidste 40 år.
Nogle truede arter kommer tilbage fra at være på nippet til at uddø, herunder den iberiske los og lammegribben.
Landforvaltningspraksis, der gavner både natur og mennesker, bliver mere og mere almindelig.
Kendskabet til vores europæiske biodiversitet er blevet mere udbred og har ført til bedre og mere effektive bevarende handlinger.
EU har investeret flere milliarder euro i naturbevarelse, for eksempel igennem LIFE-finansieringsprogrammet, og det har ført til nogle af de største globale succeshistorier med henblik på bevarelse.