Bjerge

BJERGE

Bjerge dækker 29 procent af landarealet i EU. De fem største bjergkæder er Alperne, Apenninerne, Pyrenæerne, de skandinaviske bjerge og Karpaterne. Med 4810 meter er Mont Blanc i de franske alper det højeste punkt i EU.

Meget af Europas bjergareal (omkring 40 procent) er dækket af skov- og græsområder, hvor husdyr græsser hen over sommeren. Mange af Europas tilbageværende vilde områder findes i bjergregioner, især på grund af deres afsides beliggenhed.

Bjerge er hjemsted for en bred vifte af dyre- og plantearter, hvoraf mange har tilpasset sig til at leve under ekstreme forhold. Mere end 2500 arter og underarter af planter vokser i Europas bjergområder, og mange af dem forekommer ikke andre steder i verden.

Bjergenes økosystemer er dog truet af arealer, hvor dyrkning er opgivet, intensivt landbrug, udvikling af infrastruktur og uholdbar udnyttelse. Sammenlignet med lavlandsøkosystemer er bjergområder også mere følsomme over for negative effekter af klimaforandringer.

BJERGE

Bjerge dækker 29 procent af landarealet i EU. De fem største bjergkæder er Alperne, Apenninerne, Pyrenæerne, de skandinaviske bjerge og Karpaterne. Med 4810 meter er Mont Blanc i de franske alper det højeste punkt i EU.

Meget af Europas bjergareal (omkring 40 procent) er dækket af skov- og græsområder, hvor husdyr græsser hen over sommeren. Mange af Europas tilbageværende vilde områder findes i bjergregioner, især på grund af deres afsides beliggenhed.

Bjerge er hjemsted for en bred vifte af dyre- og plantearter, hvoraf mange har tilpasset sig til at leve under ekstreme forhold. Mere end 2500 arter og underarter af planter vokser i Europas bjergområder, og mange af dem forekommer ikke andre steder i verden.

Bjergenes økosystemer er dog truet af arealer, hvor dyrkning er opgivet, intensivt landbrug, udvikling af infrastruktur og uholdbar udnyttelse. Sammenlignet med lavlandsøkosystemer er bjergområder også mere følsomme over for negative effekter af klimaforandringer.

BJERGHABITATER

Bjerge er kendetegnet ved meget specifikke miljøfaktorer som stejle skråninger, dårlig og overfladisk jordbund og ekstreme klimaforhold. Den store lokale variation i disse forhold forklarer, hvorfor diversiteten af habitater og arter i bjergområder generelt er højere end i de omkringliggende lavlandsområder.

Af de 233 habitattyper, der er beskyttet i EU, forekommer 42 (næsten 20 procent) udelukkende eller næsten udelukkende i bjergområder, og yderligere 91 habitater forekommer i både bjerg- og lavlandsområder.

Næsten halvdelen af vores bjerge er dækket af skov, men de er de også hjemsted for en bred vifte af buske og græsland, herunder alpine hedestrækninger og græsland samt habitater på klipper, lodrette klippevægge og ur. Bjerge er også hjemsted for unikke ferskvandshabitater såsom alpine søer, moser og kilder, samt gletschere i højden.

level_2_slide_1

BJERGHABITATER

Bjerge er kendetegnet ved meget specifikke miljøfaktorer som stejle skråninger, dårlig og overfladisk jordbund og ekstreme klimaforhold. Den store lokale variation i disse forhold forklarer, hvorfor diversiteten af habitater og arter i bjergområder generelt er højere end i de omkringliggende lavlandsområder.

Af de 233 habitattyper, der er beskyttet i EU, forekommer 42 (næsten 20 procent) udelukkende eller næsten udelukkende i bjergområder, og yderligere 91 habitater forekommer i både bjerg- og lavlandsområder.

Næsten halvdelen af vores bjerge er dækket af skov, men de er de også hjemsted for en bred vifte af buske og græsland, herunder alpine hedestrækninger og græsland samt habitater på klipper, lodrette klippevægge og ur. Bjerge er også hjemsted for unikke ferskvandshabitater såsom alpine søer, moser og kilder, samt gletschere i højden.

level_2_slide_1

BJERGDYRELIV

Med habitatdirektivet beskytter EU 181 dyre- og plantearter, der udelukkende eller næsten udelukkende er knyttet til bjerge og yderligere 130, der findes i både bjerg- og lavlandsområder.

Bjerge er vigtige tilflugtssteder for truet dyreliv, og nogle højt specialiserede arter findes kun i bestemte bjergkæder, såsom tatra fyrvole (Microtus tatricus) i Karpaterne, appenninsk gemse (Rupicapra pyrenaica ornata) i Apenninerne eller alpesalamander (Salamandra atra) i Alperne.

Mange plantearter har tilpasset sig til at leve på lodrette klippevægge i bjergene. Den velkendte Edelweiss (Leontopodium alpinum) blomstrer for eksempel i højden og på skrænter.

Rovfugle såsom kongeørnen (Aquila chrysaetos), gåsegribben (Gyps fulvus) og lammegribben (Gypaetus barbatus) bruger bjergklipper og stenede habitater til redebeyggeri.

BJERGDYRELIV

Med habitatdirektivet beskytter EU 181 dyre- og plantearter, der udelukkende eller næsten udelukkende er knyttet til bjerge og yderligere 130, der findes i både bjerg- og lavlandsområder.

Bjerge er vigtige tilflugtssteder for truet dyreliv, og nogle højt specialiserede arter findes kun i bestemte bjergkæder, såsom tatra fyrvole (Microtus tatricus) i Karpaterne, appenninsk gemse (Rupicapra pyrenaica ornata) i Apenninerne eller alpesalamander (Salamandra atra) i Alperne.

Mange plantearter har tilpasset sig til at leve på lodrette klippevægge i bjergene. Den velkendte Edelweiss (Leontopodium alpinum) blomstrer for eksempel i højden og på skrænter.

Rovfugle såsom kongeørnen (Aquila chrysaetos), gåsegribben (Gyps fulvus) og lammegribben (Gypaetus barbatus) bruger bjergklipper og stenede habitater til redebeyggeri.

level_4_slide_1

PATTEDYR

Europas bjerge er hjemsted for mange pattedyr, herunder stenbuk, gemse og bjergharer. Bjerge udgør også vigtige tilflugtsteder og korridorer for store kødædere og giver dem mulighed for at bevæge sig fra region til region. I Europa har vi fem arter af store kødædere: ulv (Canis lupus), jærv (Gulo gulo), los (Lynx lynx), iberisk los (Lynx pardinus) og brun bjørn (Ursus arctos). Disse arter har levet sammen med mennesker hele vejen op igennem historien, men deres nuværende forvaltning og bevarelse kræver foranstaltninger til at løse konflikter med mennesker, især for at forhindre angreb på husdyr.

level_4_slide_1

PATTEDYR

Europas bjerge er hjemsted for mange pattedyr, herunder stenbuk, gemse og bjergharer. Bjerge udgør også vigtige tilflugtsteder og korridorer for store kødædere og giver dem mulighed for at bevæge sig fra region til region. I Europa har vi fem arter af store kødædere: ulv (Canis lupus), jærv (Gulo gulo), los (Lynx lynx), iberisk los (Lynx pardinus) og brun bjørn (Ursus arctos). Disse arter har levet sammen med mennesker hele vejen op igennem historien, men deres nuværende forvaltning og bevarelse kræver foranstaltninger til at løse konflikter med mennesker, især for at forhindre angreb på husdyr.

HVAD GØR EU FOR AT BESKYTTE VORES BJERGE?

Mange indsatser for at beskytte Europas bjerge koordineres og støttes på europæisk niveau. Udover EU’s naturdirektiver, der beskytter bjergarter og -habitater og udgør rammen for Natura 2000-netværket, har EU også underskrevet Alpekonventionen og Karpaterkonventionen. Disse konventioner fører alle berørte lande sammen med henblik på at udvikle fælles mål og handlinger for at beskytte natur- og kulturarven i de to største bjergkæder i Europa.

Alpekonventionen er et unikt, juridisk bindende bæredygtighedsinstrument, der forsøger at beskytte følsomme økosystemer og den kulturelle identitet, kulturarven og traditionerne i Alperne for fremtidige generationer.

https://www.alpconv.org/en/home/

Karpaterkonventionen er en aftale på regionalt plan, der fremmer bæredygtig udvikling i og beskyttelse af Karpaterregionen.

http://www.carpathianconvention.org/

The Biodiversity information system for Europe is a partnership between
the European Commission and the European Environment Agency.

Other European Information Systems