Kyster og have

KYSTER OG HAV

Økosystemer i havene og på kysterne indeholder en rig mangfoldighed af liv, der er vigtigt for menneskers velbefindende og overlevelse. Det leverer mad og råmaterialer, producerer ilt og holder på CO2, forhindrer erosion og oversvømmelse og giver plads til at mennesker kan slappe af, forny deres energi og forbinde sig med naturen. Næsten halvdelen af Europas befolkning lever i et kystområde.

På trods af dets betydning er vores hav- og kystmiljø under stigende pres. Blandt de største trusler er kystudvikling, forurening, bådtrafik, overfiskeri, sport og fritidsaktiviteter, invasive arter samt klimaforandringer.

I EU er vi blevet enige om foranstaltninger for at bevare vores hav- og kystarter og -habitater gennem implementeringen af EU’s naturdirektiver og havstrategirammedirektivet, juridiske rammer der skal implementeres i national lovgivning af alle EU’s medlemslande.

KYSTER OG HAV

KYST- OG HAVHABITATER

Europas hav- og kystmiljøer er meget varierede. Alene langs EU’s kystlinje er 39 forskellige slags kysthabitater beskyttet, herunder stenstrande, flodmundinger, laguner, saltmarsker, havklinter og 17 slags klitter.

SANDKLITTER

Sandklitter strækker sig langs meget af EU’s kystlinje. De udvikles fra sedimenter, der flyttes op på kysten af tidevandet, hvor de danner strandene. Klitter dannes, når sedimentet er langt nok inde på land til ikke længere at blive flyttet af tidevandet. De koloniseres og stabiliseres normalt af bevoksning.

Klitter er et af de kysthabitater, der er mest truet af menneskeskabt udvikling, og på tværs af EU er de oftest i en dårlig tilstand. Især turismerelaterede aktiviteter kan forårsage ændringer af naturlige kystlinjer og nedbrydning af klithabitater. Invasive arter, der ikke er hjemmehørende i europæiske klitter, kan også skade klitterne ved at dominere og fordrive naturligt hjemmehørende flora og fauna.

Coastal and marine habitats

KYST- OG HAVHABITATER

SANDKLITTER

Coastal and marine habitats

Marine habitats: seagrasses, the forests of the sea

HAVHABITATER: HAVGRÆS, HAVETS SKOV

Havområder indeholder også en rig mangfoldighed af habitater, der rækker fra det stabile miljø i det dybe hav til meget dynamiske kystfarvande. Havhabitater, der er beskyttet i EU's have, omfatter sandbanker, Posidonia-havgræssenge, havhuler, rev og dybthavshabitater såsom undervandsstrukturer dannet af lækkende gasser. De fleste af disse habitater indeholder også rige dyresamfund. Havgræsenge er for eksempel hjem for mange af dem – men dette habitat er også truet.

Marine habitats: seagrasses, the forests of the sea

HAVHABITATER: HAVGRÆS, HAVETS SKOV

HAVETS DYRELIV

Vores have er hjem for næsten 150 beskyttede dyrearter, inklusiv delfiner, hvaler, sæler, havskildpadder, havfugle og fisk.

HAVFUGLE

Nioghalvfjerds havfuglearter findes regelmæssigt i de europæiske havområder, herunder stormfugle, skråper, suler, skarver, kjover, måger, terner og alkefugle. Havfugle tilbringer normalt meget af deres liv på havet, og kommer kun ind på kysten for at yngle. Nogle arter har en trækrute på tusindvis af kilometer og tilbringer kun en del af året på vores kyster. Det er for eksempel tilfældet for havternen (Sterna paradisaea), som er fuglearten med den længste kendte migrationsrute, der forløber langs hele den atlantiske kyst på deres trækrute fra Arktis til Antarktis.

Alle havfugle er beskyttet af EU’s fugledirektiv og de omfatter nogle af Europas mest truede arter. En af disse er den kritisk truede art balearskråpe (Puffinus mauretanicus), som er i fare for at uddø. Andre arter er mindre truede og har voksende bestande i nogle områder, herunder sulen (Morus bassanus), sorthovedet måge (Larus melanocephalus) og rosenternen (Sterna dougallii).

HAVETS DYRELIV

Vores have er hjem for næsten 150 beskyttede dyrearter, inklusiv delfiner, hvaler, sæler, havskildpadder, havfugle og fisk.

HAVFUGLE

HAVPATTEDYR

Der findes fireogtredive arter af delfiner, hvaler og marsvin – samlet kaldet hvaler – i de europæiske farvande. De udgør 42 procent af hvalarterne i hele verden, og de omfatter almindeligt marsvin (Phocoena phocoena), øresvin (Tursiops truncatus) og finhvalen (Balaenoptera physalus). Mange hvalarter dykker dybt. Kaskelothvalen (Physeter macrocephalus) kan for eksempel dykke ned til en dybde på mere end 2000 meter i søgning efter dens foretrukne føde, kæmpeblæksprutten.

Alle havdyr på tværs af EU er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. EU-medlemslandene skal træffe passende foranstaltninger for at undgå negative påvirkninger af hvalbestandene. For at overholde EU-lovgivningen har mange lande reguleret turismen for at undgå at forstyrre hvalerne. Derudover skal medlemslandene i en fælles europæisk indsats koordineret af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) regelmæssigt overvåge og indberette havpattedyrsarternes status. Derudover adresserer EU’s havstrategirammedirektiv også bestemte problemer for havpattedyrene, såsom undervandsstøj.

Marine mammals

HAVPATTEDYR

Marine mammals

Marine turtles

HAVSKILDPADDER

Af de syv havskildpaddearter i verden findes fem i EU’s farvande, og de er alle beskyttet af habitatdirektivet. Uægte karette (Caretta caretta) og den grønne havskildpadde (Chelonia mydas) graver begge deres redehule på strande langs Middelhavet. En hunskildpadde kan rejse op til 12.000 km, før den graver sin redehule og lægger normalt sine egne æg på den samme strand, hvor den selv blev udklækket.

Tre yderligere arter af havskildpadder kommer på besøg i Middelhavet og det nordøstlige Atlanterhav, især omkring Madeira, Kanarieøerne og Azorerne. Der er tale om læderskildpadden (Dermochelys coriacea), Kemps ridleyskildpadde (Lepidochelys kempii) og den ægte karetteskildpadde (Eretmochelys imbricata).

Marine turtles

HAVSKILDPADDER

ANDRE EU-AKTIONER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF VORES KYSTER OG HAVE

Mange af aktionerne og succeshistorierne med henblik på beskyttelse af Europas havmiljø koordineres på EU-niveau. Udover EU’s fugle- og habitatdirektiver er havstrategirammedirektivet specifikt dedikeret til at adressere de største problemer for havmiljøet for at sikre, at kvaliteten af vores farvande forbedres.

I 2020 har Europa-Kommissionen indført EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som har som formål at afskaffe eller reducere bifangst af truede arter til et niveau, der gør det muligt for disse arter at trives.

Havaffald er blevet et alvorligt problem for mange kyst- og havhabitater og -arter. I europæiske farvande er 80-85 procent af havaffaldet plastik (hvoraf engangsprodukter af plast udgør 50 %), og fiskerirelateret affald udgør 27 procent. EU-direktivet om reduktion af effekten af bestemte plastikprodukter på miljøet introducerer foranstaltninger til at forbyde engangsprodukter lavet af plastik, når et alternativ fås på markedet, til at reducere mademballage af plast og plastkopper samt et særskilt mål for indsamling af plastikflasker. Disse foranstaltningers positive effekt på havmiljøet bør blive tydelig i den nærmeste fremtid.

EU yder økonomisk støtte til bevarelse og forbedring af havets biodiversitet igennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og EU LIFE-programmet. Mange succesfulde hav- og kystprojekter er blevet støttet af disse to programmer.

Other EU efforts to protect our coasts and seas

ANDRE EU-AKTIONER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF VORES KYSTER OG HAVE

Other EU efforts to protect our coasts and seas

FÅ MERE AT VIDE

Det europæiske vandinformationssystem – WISE Marine giver adgang til information og data om tilstanden af Europas farvande, det pres der er på dem og foranstaltninger, der træffes for at bevare havmiljøet.

EU’s kyst- og havdirektiver og -lovgivning, herunder havstrategirammedirektivet, den fælles fiskeripolitik og det integrerede havdirektiv.

LIFE og havmiljøet er en publikation, der viser nogle af de bedste LIFE-finansierede projekter, der er målrettet mod beskyttelse af vores farvandes sundhed.

LIFE and Coastal Habitats er en publikation, der fremhæver nogle af de bedste LIFE-finansierede projekter, som har hjulpet med at genoprette og forvalte kysthabitater i EU.